2007-04-13

En sælsom oplevelse!

Sinitta og jeg har lige haft en noget underlig oplevelse. Vi er begge medlemmer af Åbos "InfoGroup" og fik en indkaldelse til at møde op. Jeg opdagede den sent, men Sinitta var opmærksom på at jeg gik i online mode og arrangerede en teleport. Og så arriverede jeg til Åbos udendørs forelæsningsarena, hvor jeg blev hilst hjertelig velkommen af deltagerne, som er bibliotekarstuderende og tager faget "Interaktive medier". Det var deres første lektion om livet i SL (der var meget at lære syntes de!). Det fungerede først da Sinitta gjorde mig klart at jeg stadig IM'ede med hende, og at jeg skulle chatte før de andre kunne høre mig - men så gik der ellers også flere minutter, hvor vi udvekslede høfligheder. Og så var der dyb tavshed! Kim stod i sit fine jakkesæt ved forelæsningspulten og ... sagde ikke noget. Jeg IM'ede med Sinitta - hvad sker der? Svar: aner det ikke - jeg tror at de sidder ved ders pc'ere i RL og Kim taler til dem - og så sidder deres atavarer her. På et tidspunkt var jeg ved at bruge chatten ved en fejltagelse, da det var en kommentar til Sinitta - og alle avatarer drejede hovedet og så på mig. Det var altså en lidt pudsig fornemmelse at sidde der og ikke fatte, hvad der foregik. Sinetta fortalte at hun havde været ved at dø af grin, da studenteravartarerne arriverede - de tumlede rundt, nogle sad fast i træerne, andre fik boret deres ben en halv meter ned i jorden - det er åbenbart også noget man skal sætte tid af til, hvis man skal undervise i SL :-)
Det har sikkert været meningsfuldt for de studerende, og jeg tror faktisk at vi var inviterede for at skabe en mulighed for interaktion de to universer imellem . Så snart jeg var ankommet sagde Kim - nu er Annette kommet - sig pænt goddag til hende - og så chattede de alle sammen deres velkomst! (det lyder ikke umiddelbart meningsfuldt, men hvis man ikke har prøvet det før ...).
Vi havde ikke indtryk af at der var tale om e-læring - der er nok tale om den samme situation, som vi befinder os i, når vi sidder sammen i OpenLab, og vores avatarer mødes i SL. Men jeg mener at Åbo også laver decideret e-læring - i stil med det vi forhåbentlig skal opleve i forbindelse med Forskningens Døgn - se nedenstående.

Og så har Annette Ferraris fået sig en rigtig smart cap! (20 prims!)

Ingen kommentarer: