Når jeg nu ikke længere har så gode muligheder for at se jer i Real Life, kunne det da være hyggeligt at mødes under en palme eller gå i teatret sammen i det antikke Rom.
Jeg flyttede meget hurtigt fra min sidste bopæl, da ejeren skulle giftes i RL og ikke længere havde tid til at administrere øer; det var lidt surt at skulle rykke teltpælene op, så jeg besluttede mig for at blive ejer. Og det blev jeg så af et tropisk paradis - besøg mig på Vailea 242,46,21, hvor jeg råder over 12000 sq.m. - og har prims nok! I kan få en tur i min jetski!
Har I besøgt det antikke Rom? Roma 214,25,22? det er et rigtig godt sted, veldesignet, veldrevet og informativt, og der er mange sjove ting at foretage sig. Jeg vil gerne vise interesserede SIM'en - jeg har en lille "conclave" (pris 1 US$ om ugen) og er blevet medlem af hestegarden. Hvis nogen af jer har en indre romer, måske en gladiator, en legionær eller en amazone - er det en meget billig måde at få en bopæl på. Og det er en af de store rollespils SIMs, hvor der foregår rigtig meget.
Med hensyn til vandrehjemmet: jeg har intet imod at betale de 600l om ugen; enten skal det nedlægges eller også fortsætter jeg - alt andet er for kompliceret - og jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op med møblerne. Det hele kan jo ikke bare overdrages til andre. Men jeg ville meget have at det blev brugt!
Har I læst Politikens artikler om SL? de ligger på http://politiken.dk/skriv_til_politiken/article353521.ece
Jeg syntes de var sjove i starten, men så blev de under-bælte-stedet pubertetsagtige; i sidste artikel mødte jeg forfatteren - og kom i avisen!
Kære venner - jeg håber vi ses!
Annette Ferraris
2007-08-29
Abonner på:
Opslag (Atom)