Jeg har forsøgt at hitte ud af, hvor mange biblioteksskoler, der har en filial i SL. Resultatet er noget magert; det kan måske skyldes dårlige søgemuligheder (jeg har søgt på alt, jeg kunne finde på) eller at skolerne driver deres virksomhed på en privat ø.
Anyway – her er de 4:
University of North Carolina, Chapel Hill, School of Information and Library Science (SILS)
University of Zagreb, Department of Information Sciences
Åbo Akademi, Informationsförvaltning
San José State University, School of Library & Information Science
North Carolina og Zagreb ligger dør om dør i identiske bygninger. I begge tilfælde er det lidt svært at se formålet med deres eksistens i SL.
UNC SILS hat et notecard med oplysninger om institutionen, adgang til websider med digitale samlinger og en jacuzzi på taget. Det er jo ikke ligefrem grænseoverskridende!
SLURL: http://slurl.com/secondlife/cybrary City/190/216/24
Zagreb er en smule mere opfindsom, her kan man læse om fakultetet, det ældste kroatiske dokument, slipsets oprindelse (det kommer fra Kroatien), kroatiske nobelpristagere, og få adgang til kroatiske e-bøger.
SLURL: http://slurl.com/secondlife/Cybrary City/217/193/24
Straks anderledes med Åbo Akademi, som bruger deres tilstedeværelse til forelæsninger og kurser. Deres område består af en sandkasse, to lecture rooms, et udendørs og et indendørs, og et hus med mødefaciliteter. Der bliver kørt kurser om ”New information sources on the web”, universitetspædagogik og interaktive medier. Jeg har talt med en af Åbos informatik-studerende, og hun var godt tilfreds – rart at skulle slippe for rejsen.
Jeg har lige haft en sludder med Kim Zwiers (som Lennart kender godt), som er Åbos drivende kraft og leder af InfoGroup, som man kan blive medlem af. InfoGroup arrangerer kurser og har lavet en ”Treasure Hunt” for newbies, som skal lære dem at færdes i SL. Kim fortalte at han havde kontakt med ildsjælen fra Kroatien, som føler sig alene og meget gerne vil mødes med europæiske kolleger. Kim vil prøve at arrangere et møde i næste uge – det kunne da være spændende at træffe kolleger i SL.
Jeg har spurgt om jeg kunne følge noget undervisning, men problemet er, at Åbos SIM kun kan rumme 45 personer på en gang, og det er præcis antallet af kursusdeltagere. Hvis der ikke bliver fyldt op, får jeg en invitation – jeg er meget nysgerrig for at se, hvordan undervisning kan foregå i SL.
SLURL: http://slurl.com/secondlife/Eduisland II/120/202/21
San José State University, School of Library and Information Science, har indrettet et stort campusområde. Her er to sandkasser, en offentlig, og en til undervisningsformål. Det ser ud til at stedet i høj grad bliver brugt til design-formål. Der er små lærerhuse, en ”semesterhylde” og et projekt om portfolier i SL, som godt kan se lidt interessant ud. De er gode ved deres studerende i San José – ”Students’ Union” fylder godt i landskabet.
SLURL: http://slurl.com/secondlife/SJSU SLIS/124/59/33
Den udsendte medarbejder
Annette
PS: er der en, der vil overtage et par røde sneakers? – et fejlkøb – det er herresko
2007-04-10
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Undskyld skriftstørrelsen!
jeg har ændret den ..
Kim fortalte at han havde kontakt med ildsjælen fra Kroatien, som føler sig alene og meget gerne vil mødes med europæiske kolleger. Kim vil prøve at arrangere et møde i næste uge – det kunne da være spændende at træffe kolleger i SL.
Meget interessant! jeg kan muligvis ikke komme i næste uge, men jeg vil da meget gerne møde de to på et tidspunkt :-)
MHT skoene: Hvis ingen andre vil have dem, vil jeg måske. Er der mange prims, eller er det tekstur-sko? Men spørg de andre først :)
-Sinitta, et al
Send en kommentar