Sisse Siggaard Jensens foredrag ligger på hendes blog: http://actorsavatars.blogspot.com/.
Der var vel en 10 - 15 stykker til stede. Teknisk synes jeg det var vellykket - det var en udmærket lydfil, der var også billeder til at ledsage foredraget, og en meget levende avatar. Hendes oplæg faldt i tre dele med chat ind imellem - det virkede OK, selv om det er svært at holde rede på, når så mange chatter samtidig - og nogen også lige skal udveksle private hilsener. Jeg spurgte hende om hun havde nogen idé om bibliotekernes rolle i SL - det havde hun ikke umiddelbart bud på "nogle anderledes kulturelle arrangementer" var hendes svar efter at have tænkt sig længe om.
Vi var nogle stykker på besøg på Info Island DK efter Roskildes åbning af Forskningens døgn i går. Vi talte med en af arkitekterne fra Future.Com, som fortalte at der er indvielse på onsdag kl. 10. Brian Mikkelsen skulle komme og klippe en snor over med en saks; arkitekten fortalte at de havde forsøgt at lave en ballon, som Brian skulle have i hånden - men forsøget var ikke lykkedes - ballonen sendte holderen flere kilometer op i rummet - og det syntes de ikke var den bedste reklame for projektet!
Der er kommet endnu flere netbiblioteker med - det er åbenbart det, det går ud på - at give adgang til netbibliotekerne; på 1. sal er der kunstudstilling - den er ganske vellykket.
Jeg ved ikke hvem der er velkomne på onsdag - vi spurgte om man skulle have en invitation - men det vidste arkitekten ikkke - der kommer nogle honoratiores i form af rådmænd - jeg kunne godt tænke mig at se en rådmands-avatar, men der kan kun være 50 samtidig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar