Efter at have snuset lidt til Second Life med nogle kollegaer, besluttede Karen Magrette og jeg at oprette en blog om vores udforskning af Second Life.
Vi kan på denne blog
- Aftale hvornår og hvor vi mødes i Second Life såvel som IRL
- Give hinanden hints om steder og features
- Diskutere fænomenet virtuelle verdener
- og alt andet som har med Second Life og andre virtuelle verdener at gøre
Respektfulde hilsener
3 kommentarer:
Ja - jeg har brugt et par timer på det, men er temmelig desorienteret og har svært ved at finde noget interessant "derinde". Men måske kan vi med fælles hjælp danne os et overblik - hvis det overhovedet er muligt.
Godt initiativ. På Lennarts opfordring var jeg sammen med Karen Margrethe lige forbi Roskilde Hangouts i går. Der manglede helt klart et fokus for mødet, hvorfor var det lige, vi var der - ud over at det var sjovt, og vi kunne flyve rundt....Ville gerne have hørt lidt mere fra den studerende, der skal skrive speciale om SL hos Lennart.
Skriver senere mere om, hvorfor jeg er interesseret i SL. Det er noget med brugerdrevet kommunikation i forhold til PR om uddannelsen
Kiggede Bodil over skulderen på turen.
”Samtaler” via chat kan være ok, når man bare er et par stykker, men det er til gengæld frustrerende at føre en samtale / debat med en flok.
Alt i alt var den time, vi brugte i SL en god oplevelse, selvom det var frustrerende svært at styre den virtuelle krop. Nu er det nemmere at forestille sig mulighederne for fremtidig brug af SL - måske ikke alle for DB. Her er et par idéer: Koncerter, præsentationer, undervisning, blæreplads for designere, behandlingsplads for psykiske traumer, mindestuer, virtuelle kontorer, møderum, virtuelle rejser – og naturligvis opsamlingssted for informationssøgninger…
Men jeg savner lyd til almindelig samtale. Det må da være noget af det næste, der bliver muligt?
Send en kommentar