Jeg har lejet et hus på en fashionabel tropisk ø med en kæmpestor terrasse og udsigt over havet. Jeg har indkøbt et antal havemøbler, som gør det muligt for os at mødes og diskutere seriøse emner liggende i en liggestol under parasollen med en drink i hånden. Adressen er Cozy Rentals (46,98,25) - jeg bor i nummer 10. Hvis man tager udgangspunkt ved springvandet og vender ryggen til det gule hus, går man lige ud - det er det sidste hus på højre hånd med planter og liggestole på terassen. Skulle glæde mig at se jer i dette idylliske paradis, hvor fiskene svømmer, bølgerne ruller og fuglene synger (og der ellers ikke sker noget som helst). Og dog:
Jeg har været i gang med at møblere mit nye hjem - pludselig forsvandt halvdelen af møblementet ud af vinduet. Der er tale om noget Mies Van der Rohe og Corbusier-agtigt, så det var jeg ike så begejstret for - en længere flyvetur fik dog lokaliseret møblerne, som hang i luften rundt omkring på arealet.
Så Bobo har fået sort hår - jeg har fået briller - man ser ikke mange atavarer med briller, så det er mit image (kontaktlinser må være noget af det eneste man ikke kan sælge i SL).
Nu er min identitet ved at være på plads og jeg er etableret, så jeg har tid til at se på SLs potentiale - fra en liggestol med havudsigt!
Bedste hilsener fra en trope-ø
Annette (Ferraris)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Jeg synes i øvrigt at vi skal prøve at finde et tidspunkt en eftermiddag, hvor vi kan sidde i OpenLab og diskutere en evt. gruppedannelse og indgå venskaber - det er lidt smart at være venner, fordi man kan se hvornår hinanden er online. Hvis man fx er et spændende sted, og en af vennerne er online, kan man lige arrangere en teleport.
God ide med at mødes!
Jeg glæder mig til at komme på besøg i din hacienda :-D
Hvis I dropper notecards på min profil, samler jeg Jer ind omkring søndag ;-)
Send en kommentar